historien om Tidsløs
og jagten på det perfekte ur
Vi elsker design, og vi elsker især dansk design. Dansk design er kendetegnet ved de meget minimalistiske træk og den gode kvalitet.
Vi ledte med lys og lygte efter ‘det perfekte vægur’, men stødte konstant ind i vægure, som kunne det ene men ikke det andet. Vi fandt med andre ord et smukt og minimalistisk vægur, men det tikkede. Vi fandt et tikkefrit vægur, men det passede ikke i indretningen derhjemme. Vi besluttede os for at lave et vægur til os selv – det var nu engang nok den nemmeste løsning. Men hvad vi ikke vidste var, dette skulle blive starten på et iværksætter eventyr.